En hilsen fra "de døde".....

Til tider er der ikke overskud til andet end at bare "hænge sammen".
Sådan har det været for mit vedkommende i de sidste måneder. Jeg har afhændet min butik; i sig selv en beslutning der har gjort vanvittig ondt, men som har været nødvendig. Det har drænet mig for al kraft, men nu kan jeg se fremad, og selvom min garage stadig bugner af varer, så kan jeg forhold mig til det.

SKULLE DER VÆRE NOGLE, DER STÅR OG MANGLER ET VARELAGER?????...;-)

Der er da blevet strikket en del på trods af travlheden, men det er blevet til småting: strømper i hobetal, halstørklæder..og ja, så er jeg også med på ripple-dillen. HA! Faktisk har mit tæppe været længe undervejs...4 måneder, så jeg var een af de første;-)
Det er simpelthen et skønt arbejde at sidde med.

Datterens konfirmation står for døren - om tre uger - og vi er faktisk ret godt med. Men alligevel er jeg overbevist om, at jeg har glemt eet eller andet vigtigt...såsom gaven??;-)
Jeg glæder mig til at få huset fuldt at overnattende gæster; hele den pukkelryggede indfinder sig, og det er længe siden vi har været samlet på een gang.

Dagen i dag skal bruges til alt det kedelige...administrativt arbejde, vinduespudsning...gaaaab.....rengøring...og klargøring til det garagesalg jeg holder i morgen.
Hvis du kunne tænke dig et godt tilbud, så tag og kig forbi;-)

Ingvard...vor lille baby;-)

Og så var det lige, at vi faldt over denne hersens annonce . Lille hvalp sælges!
Man skal ALDRIG lige køre ud og kigge....det går gruelig galt. Man ender nemlig med afhængighed,-)
På denne måde endte vi så med at få lille INGVARD med hjem...han er simpelthen bare så skøøøøøn...og næsten renlig:-)
Racen??
Tjah, vel en sidegade til en rundkørsel, så nope...ingen stamtavle til den lille baryler.
Vi var dog også noget i tvivl i starten..var det overhovedet en hund?? Kanin måske..eller ræv; proportionelt får han overbalance når han tøffer afsted, men ørerne virker måske som balancebomme?
Joey er noget betuttet. Her gik man som "king of the house", og så dukker der en lille vild krabat op, og invaderer både kurv og legetøj..hmmmm.
Kunne man se tankebobbler over myndens hoved ville der nok stå: OVERBÆRENHED...men du skal ikke stjæle min knogle;-(.

"Så gør vi sådan når vi stryger vore..viskestykker(???)

Har lige sat mig med en kop te...med god samvittighed.

Hvordan er det nu lige at der samler sig SÅ meget andet end vasketøj i vaskerummet???
Jeg var garanteret et syn for guder: Iført mit absolut mest "klædelige"(men afsindig skønne) velourjoggingdragt..bagdelen i vejret, og med stor iver fløj vasketøjet rundt, bælter,smykker(og hvordan er de så landet der...må lige spørge datteren)..og samtidig lød der strofer af div. yndlingsmelodier i rummet. Ikke videre smukt , men måske det virker præventivt?
Fik også sorteret alt det tøj, der var "krympet" alt for meget i vask. Må holde op med at fodre ungerne med substraltiskud..det bliver alt for dyrt i længden.
Strygebrættet blev hevet frem...og da fortrak hunden i en vældig fart, og pludselig forvandlede jeg mig til HYACINTH BUCKET...og strøj viskestykkerne;-(...kvinde, få dig dog et liv!!

Min momentane sindsyge stoppede dog brat, da posten bankede på....TAK!

Nu vil jeg tage en times tid med pindene...det kan vel ikke gå helt galt.
Jeg tog med til Strikkecafe i Fredericia i aftes, og det var rigtig hyggeligt. Det er bestemt ikke sidste gang.

Der bliver ellers ikke megen tid til kreative sysler i weekenden.
I byen i aften, gæster til datterens fødselsdag i morgen, og øvedag med mandens rockorkester søndag...og det var så den weekend;-(.
Jeg må hellere udnytte tiden i dag.

GODT NYTÅR!!

Så er der atter taget hul på et nyt kapitel af resten af livet...et nyt år venter.
Det er godt jeg ikke ved, hvad det bringer.
Jeg ved, det bliver året med store forandringer, og jeg glæder mig, men er samtidig også lidt nervøs ved tanken.

Da jeg var lille, va jeg altid meget ked af det nytårsaften. Jeg græd altid når kl blev 24, for jeg syntes, det var synd for det gamle år. Det var vel igrunden bare et udtryk for den usikkerhed jeg altid gik rundt med, og en del af dette hænger stadig ved.

En del af det, året vil bringe er glædeligt. Min dejlige, humoristiske søn skal starte på gymnasiet...et nyt kapitel i hans liv tager sin begyndelse, og han glæder sig. Den lille kønne baby med de brune øjne er nu blevet til en høj, flot ung mand, og han har hele livet igennem været målrettet og stædig. Han skal nok klare sig ude i den barske verden.
Det er bestemt ikke nemt at være ung i dag; mange gange har jeg prist mig lykkelig for ikke længere at være 16 år. De unge har i dag muligheder som aldrig før, men de har også riskikoen for at miste sig selv.
Jeg håber bare, jeg har givet ham rygrad til at modstå de fristelser der vil ligge forude.
I aftes kom der nogle af hans kammerater forbi; de vidste godt, at Troels ikke var hjemme, men ville alligevel hilse på.
Det luner bare så meget, og jeg nyder, når huset summer af liv. Jeg nyder, når de kommer stasende med guitarer, forstærkere og chokoladeroulade;-)-...så står den på ren råhygge.
Det er dejligt, når man ad omveje får at vide, at "man er sej...", og ikke kun er en MOR;-)

Lige nu, hvor jeg sidder her med min første kop kaffe, og alt ånder fred og ro, så savner jeg mit afkom...min to skøre, skønne teenagere.
De kommer hjem i morgen, og jeg ved, de har nydt det, hvor de har været.

Resten af dagen skal bare stå på "ingenting"..dvs strik i lange baner.
Jeg fik faktisk begyndt på et par luffer i aftes; da jeg luftede vor skrækslagne hund, gik det op for mig, at jeg slet ingen havde;-(....og at slæbe afsted med 15 kg hund, der er stiv af skræk, tjah, det slider godt på hænderne.

Mht nytårsforsættere, så har jeg aldrig rigtig selv haft de store; ikke før i år. Jeg vil holde dem for mig selv, for de er meget personlige, men der ER da et par af de små, som vi nok er mange der deler: tabe de ekstra kilo( så man endelig kan passe de FEDE, kropsnære, strikmodeller, uden at føle sig som rullepølse). Stresse mindre, og i det hele taget værdsætte de små ting, livet byder os.

Godt nytår til alle!!