Monday, January 1, 2007

GODT NYTÅR!!

Så er der atter taget hul på et nyt kapitel af resten af livet...et nyt år venter.
Det er godt jeg ikke ved, hvad det bringer.
Jeg ved, det bliver året med store forandringer, og jeg glæder mig, men er samtidig også lidt nervøs ved tanken.

Da jeg var lille, va jeg altid meget ked af det nytårsaften. Jeg græd altid når kl blev 24, for jeg syntes, det var synd for det gamle år. Det var vel igrunden bare et udtryk for den usikkerhed jeg altid gik rundt med, og en del af dette hænger stadig ved.

En del af det, året vil bringe er glædeligt. Min dejlige, humoristiske søn skal starte på gymnasiet...et nyt kapitel i hans liv tager sin begyndelse, og han glæder sig. Den lille kønne baby med de brune øjne er nu blevet til en høj, flot ung mand, og han har hele livet igennem været målrettet og stædig. Han skal nok klare sig ude i den barske verden.
Det er bestemt ikke nemt at være ung i dag; mange gange har jeg prist mig lykkelig for ikke længere at være 16 år. De unge har i dag muligheder som aldrig før, men de har også riskikoen for at miste sig selv.
Jeg håber bare, jeg har givet ham rygrad til at modstå de fristelser der vil ligge forude.
I aftes kom der nogle af hans kammerater forbi; de vidste godt, at Troels ikke var hjemme, men ville alligevel hilse på.
Det luner bare så meget, og jeg nyder, når huset summer af liv. Jeg nyder, når de kommer stasende med guitarer, forstærkere og chokoladeroulade;-)-...så står den på ren råhygge.
Det er dejligt, når man ad omveje får at vide, at "man er sej...", og ikke kun er en MOR;-)

Lige nu, hvor jeg sidder her med min første kop kaffe, og alt ånder fred og ro, så savner jeg mit afkom...min to skøre, skønne teenagere.
De kommer hjem i morgen, og jeg ved, de har nydt det, hvor de har været.

Resten af dagen skal bare stå på "ingenting"..dvs strik i lange baner.
Jeg fik faktisk begyndt på et par luffer i aftes; da jeg luftede vor skrækslagne hund, gik det op for mig, at jeg slet ingen havde;-(....og at slæbe afsted med 15 kg hund, der er stiv af skræk, tjah, det slider godt på hænderne.

Mht nytårsforsættere, så har jeg aldrig rigtig selv haft de store; ikke før i år. Jeg vil holde dem for mig selv, for de er meget personlige, men der ER da et par af de små, som vi nok er mange der deler: tabe de ekstra kilo( så man endelig kan passe de FEDE, kropsnære, strikmodeller, uden at føle sig som rullepølse). Stresse mindre, og i det hele taget værdsætte de små ting, livet byder os.

Godt nytår til alle!!

No comments: