Tuesday, December 26, 2006

Moose on the loose...

Elgen Helge hilser lige på.....og jeg tror faktisk han nyder stilheden herhjemme.
Ungerne er taget hjem til deres far, og der er dømt totalt "arejdsforbud" på studiefronten.
Udenfor er det så småt begyndt at blive mørkt, og jeg skal virkelig tage mig sammen for at bekæmpe min dårlige samvittighed. Jeg fik ikke gået den laaaange tur jeg havde besluttet mig til; ikke gjort rent, jeg fik ikke taget hul på regnskabsbunken, ikke vasket bilen, og ikke.....jeg kunne blive ved.
Til gengæld fik jeg taget hul på "sokkematén" til modellen uden hæl, fik færdiggjort datterens vams, fik kigget i mine dejlige strikkebøger, og derfor sidder jeg nu med en vanvittig stor lyst til bare at gå i gang med samtlige opskrifter på een gang. Pokkers..hvad gør man så;-)

Sunday, December 24, 2006

Glade jul, dejlige jul.....

Stilheden er slående; kaffen er varm...og jeg nyder det.
Efter en veloverstået juleaften hos svigerinden og svogeren, nydes den stille juledags spæde start med ro og velbehag.
Der er ikke megen liv i familiens øvrige medlemmer...selv hunden ligger brak; den er faktisk ufattelig lang i udstrakt tilstand;-)

Min datter og jeg var i kirke i går.
Jeg elsker det.
Ikke kun juleaften, men hele året rundt. Det giver mig en ro og tankerne er dybe og intense. Især i år - kald det bare midtvejskrise - er der mange ting der har ændret sig, Udover at teologien jo er mit studium, så har denne jul for mit vedkommende været banebrydende, set i det psykologiske aspekt.
Mens jeg sad i kirken, fløj tankerne tilbage til d 22/12 2005. Denne dag bisatte vi min venindes 20-årige datter, og sorgen vælder stadig op i mig af og til.
Floskler, javel, men ikke dsto mere er de jo sande:"Nyd livet mens du har det".."hvem ved, hvad morgendágen bringer". ´På et splitsekund kan det hele være forbi.
Jeg elsker livet, men ikke ubetinget måden det bliver levet på, og dette vil for mit vedkommende give sig udslag i det kommende år.

Jwg vil nu finde strikketøjet frem; lave en ny kop kaffe, og så vil jeg blive siddende, lige indtil huset vågner. Vi får senere i dag begge svigermødre på besøg..(svi(g)e- og smertedag.som min kære gemal ynder at kalde det;-))og så skal vi nok få et par hyggelige timer her.

I morgen tager mine unger hjem til deres far, og de kommer så først hjem efter nytår.
Jeg får nogle travle dage i med butikken, og samtidig skal der også læses en del. Muligheden for ro og "opladningstid" bliver udnyttet til fulde i løbet af de næste par dage.
Jeg vil strikke, strikke og atter strikke!

En rigtig glædelig jul til alle, der af vanvare er kommet til at logge ind på denne site;-)!!

Wednesday, December 20, 2006

Juuul, juuul, juuul.....

Efter nogle meget urolige dage, er der nu lige et par rolige timer; til en kop god kaffe og en dyb vejrtrækning..og lidt tid til mig.
Siden søndag aften har vi herhjemme været igennem sygdom , operation, og nu - en "hjemvendt" søn.

Min 15-årige søn røg akut ind på sygehuset mandag morgen efter 12 timers voldsom mavepine...og ja, det var så den famøse blindtarm der lige skulle drille.
Operationen gik fint, men selve opvågningen og døgnet efter, var desværre meget kritiske, og der var en ny operation i sigte. Heldigvis slap vi for det, og nu kan vi ånde lettet op...og forhåbentlig nyde en god og lang juleferie.

På strikkefronten står det ret sløjt til...det er , som om det ikke bliver til andet end vaskeklude pt, men det svinder da en smule fra lageret;-)
Jeg har store intentioner for juleferien, og jeg håber ikke, der kommer flere "overraskelser". Jeg savner de stille aftener, og tiden til håndarbejdshygge.

Thursday, December 14, 2006

LEVER STADIG...

Det er alt for længe siden jeg sidst har kradset ord ned på bloggen, men hold op, hvor tiden bare iler.
Selvom jeg i grunden ikke synes jeg har decideret "julestress", så er der så meget andet, der kan stresse..f.eks en større skriftlig opgave..SUK!
Mht strikkerierne, så snegler det sig lidt afsted; og så lige her, hvor jeg har meldt mig til "Brug´af dit garnlager"...typisk.
Det eneste jeg kan bryste mig af, er, at jeg da har lavet en plan for alt mit garn, og der næsten er færdigjort en vaskeklud....ikke videre udfordrende, men et dejligt forelæsningsstrikketøj. Nåh ja, så er jeg da også snart færdig med en trøje til det yngste afkom...en vamset sag på pind 15;-).Det er noget man kan klare på et par aftener, og det skal også gå stærkt, for det arme barn har INTET at tage på! (Hun er ikke PIGE for ingenting)
Mht kommende projekter, så har kribler det i fingrene efter at komme i gang med "cablesocks", og mon ikke de er på pindene inden weekenden?

Tuesday, December 5, 2006

Rusk og regn...

..skal ikke kunne ødelægge min fridag i dag.
Begge teenangere ligger i deres senge med snue og hoste..og halse der er så ømme , at de ikke engang kan brokke sig..,-)
Vi skal hygge os indedøre, og bare tanken om en hel dag..uden vasketøj og studier, er helt euforisernede..og YEP, der skal strikkes!!
Killingen har allerede placeret sig midt i juledekorationen, og ser ikke om hun har tænkt sig at fortrække foreløbig, og hunden ligger med alle fire poter i vejret, og sover sødeligt.
Min datter er rigtig stolt, for hun har færdiggjort sit første strikkeprojekt; en rigtig sød hue...og den er faktisk blevet fin.
Nu har hun så kastet sig over FETCHING, og mit moderhjerte glæder sig over, at hun har fundet glæden ved at strikke..:" Jeg slapper så dejligt af, mor.."..og det er skønt at høre.
Især fordi hun pt er ret stresset; 7 klasse kan altså godt være en hård "omgang"..hormoner og tanker kører rundt i kroppen på hende, men det skal nok gå, og velvidende om, at hun ikke er den eneste der har det sådan.

Produktiviteten har ellers været i töp i denne weekend¨, og "høsten" blev eet stk hat, et par sokker og ca 50 cm på mit sjal, så det nærmer sig enden på det også..(pyhha..endelig)
jeg smider et par fotos ind senere, så der er syn for sagen;-)

Wednesday, November 29, 2006

LYSET SLUKKES...

Vi er mange der har fulgt Liselotte og hendes familie, og vi havde jo nok frygtet dette.
Alligevel sidder man nu med en stor klump i halsen, og prøver at få styr på tankerne.
Vor dybeste medfølelse til jer alle tre; der bliver her til morgen tændt mange lys rundt omkring..også her.
Dette er yderst pinligt...under normale omstændigheder anser jeg mig for at være et rimelig intelligent menneske, og derfor er det ikke sjovt at indrømme mine "begyndervanskeligheder" indenfor den kreative del af denne blogs "fødsel"..tålmodighed er jo som bekendt en dyd!

Monday, November 27, 2006

....Og frem fra de store garnbunker titter hun så frem:..strithår,opstoppernæse og en ubændig lyst og glæde ved at udnytte disse mængder af dyrehår...og en intenstion om endelig at få has på flere års "opsparing"....yes!
Og hvem er hun så??

- Næsten 40....buttet og langt fra færdig
- Beriget med to teenagere, eet stk husbond, pony,hund og kat..samt et unavngivent antal fisk
- Selvstændig, og samtidig studerende
- Sønderjyde..stædig men humoristisk
- Afhængig af garn samt pinde siden det 6.leveår